Lisbeth Gammelby's hjemmeside

Rejse med børn

Vi kan lide at holde aktive ferier, også efter vi fik Martin og Michael. Det er en stor oplevelse at rejse med børn, og ikke spor besværligt. Man må bare indstille sig på at rejse i et langsommere tempo, men på den måde oplever man tingene mere intenst og man får mere kontakt med lokal befolkningen, som oftest er uhyre imødekommende.

7 uger

Da Martin var 7 uger gammel rejste han for første gang i tog fra Silkeborg til København. Efter en tur op til Nordsjælland tog vi til Kullen, hvor vi boede på campingplads i en camplet i 10 dage.
Det var lidt koldt om natten, så vi holdt varmen ved at have en varmeblæser med.
Om dagen gik vi lange ture, dels ude på selve Kullen og ind til byen. Martin bar vi i en bæresele på maven. For at han ikke skulle blive solskoldet lagde vi en ble over hans hoved og skuldre.
Når Martin skulle transporteres i tog eller bus, lå han i en babylift.

3 måneder

Da Martin var 3 måneder gammel, havde Arne taget børnepasningsorlov. Så nu havde vi tid til at rejse til Sydfrankrig for at besøge Lisbeth's barndomsvenner, som var flyttet derned.

Vi købte en paraplyklapvogn til at køre ham rundt i. I den monterede vi en kørepose. Fra liften tog vi bundpladen ud. Den kunne vi så bruge som bund i paraplyklapvognen, når Martin skulle sove.
Han blev så glad for at sove i vognen, at han ikke ville sove i de børnesenge vi lånte på hotellerne. Bundpladen kunne være i rygsækken, når han ikke skulle bruge den.

Vi kørte med alm. tog til Hamborg og derefter i sovevogn i nattoget til Paris. Paraplyklapvognen kunne netop stå på gulvpladsen inde i sovekupeen.

Efter 3 dage i Paris, hvor vi bl.a. var på Louvre (i Frankrig må man godt tage klapvogne med ind på museerne), i Notre Dame og i Les Halles, tog vi med TGV-toget til Mont-Pellier og derfra videre til Narbonne. Her blev vi hentet i bil af Lisbeth's venner.

Turen var gået godt. Martin havde interesseret fulgt med i alt hvad der foregik rundt om ham. Og han fik øjenkontakt med mange, som smilede og vinkede til ham.

Efter et luksuriøst ophold i Corbieres, hvor vi blev vartet op i alle ender og kanter, tog vi videre sydpå til Pyrenæerne. Vi camperede de første dage i vores lille telt. Men da det var utroligt varmt, tog vi højere op i bjergene med et lille bjergtog, der kørte over nogle flotte viadukter og en hængebro.
Vi stoppede bla. i Vernet-les-Bains", en by der er opstået omkring nogle varme kilder, der allerede i Middelalderen gjorde byen kendt. Her boede vi på hotel D'angleterre, der for ca. 40 siden havde været byens fineste hotel. Derfra tog vi på udflugter til bla. klosteret Saint-Martin du Canigou og en virkelig flot gammel fæstningsby Villefranche-de-Conflent .

Vi boede så på forskellige hoteller resten af ferien. Alle steder fik vi en utrolig god og venlig behandling.

Vi var afsted i en måned og havde overhovedet ingen problemer.
Det vigtigste var at sørge for at Martin fik nok at drikke, da det var meget varmt. På hotellerne fik vi personalet til at fylde hans sutteflaske op med kogende vand så vi kunne lave kamille-te. Kamille-teen blev brugt både til drikkelse og til at bade hans øjne med, da han fik øjenbetændelse.
Maden var ikke noget problem, da Lisbeth ammede ham.
Bleer kan købes i supermarkeder (de kan være svære at finde, men de er der) eller på apotekerne.

14 måneder

Vi havde Martin første gang med i vores cykelanhænger, da han var 3 måneder gammel. Vi havde lagt babyliften på noget skumgummi og spændte den fast med bagageelastikker.
Da han var 14 måneder gammel, tog vi på cykelferie med ham.
Vi kørte ud af Naturstien fra Silkeborg til Vrads, hvor vi overnattede på naturcampingpladsen.
Efter opholdet i Vrads, cyklede vi til Bryrup, vi hvor bl.a. kørte med veteranjernbanen.
Efter at have kigget på flere slags cykelanhængere, valgte vi en Winther cykelanhænger, da sikkerheden, indretning og mulighederne i den var bedst.
Martin blev meget glad for at sidde i den, da han hurtig fandt ud af tage sutteflasken som vi anbragte i den ene sidelomme og brød og kiks som var anbragt i den anden sidelomme.
I bunden havde vi hans lammeskind og legesager. Når han sov til middag, kunne han ligge på langs i den. Vinduerne i vognen er også store, så han havde også en ret god udsigt, så han kunne se hvor vi kørte.
Han virkede godt tilfreds med cykelanhængeren og legede i den når vi camperede.
Cykelanhængeren er også let at komme rundt med på skovstier og veje.
Da vi tog på cykeltur havde Martin lige lært at gå, så han var hurtigt henne ved de andre telte og skabe kontakt. Det går meget hurtigere og naturligt, når man rejser med børn.