Velkommen til

Lisbeth, Arne, Martin og Michael


Gammelby's Hjemmeside


Vores hovedinteresser er vores hus som vi købte i 1999, vores 2 børn og rejser.

Vi har bil, men vi foretrækker at rejse i tog, hvis vi skal på længere ture.

Vores favorit togrejse er at tage nattoget til Basel og derfra med alm. tog til Martigny. Herfra tager vi en bjergbane over grænsen til Frankrig eller vandrer over passet Col de Balme, der ligger i 2100 m's højde og forsætter til Argentiere eller Chamonix, der ligger neden for Mont Blanc.

Vi har også prøvet at køre med det Franske TGV-tog med ca. 300 km/t. Det opleves som om bilerne på motorvejene holder stille, mens man selv svæver igennem landskabet.
Lukla
Lisbeth er ikke meget for at flyve. Hun kan dog godt lokkes op i et fly, hvis det skal være. Vi har sammen været i Nepal (vi fløj med Aeroflot, hvilket kan give hvemsomhelst flyskræk). I Nepal var hun endda med et lille 19-personsfly fra Kathmandu til Lukla, en lille landsby oppe i bjergene i 2850 m.o.h., hvor landlings- banen var en stenet jordvej med enkelte græstotter på et bjergplateau (tryk på billedet til højre).

Selvom landingsbanen nu er asfalteret, rangerer Tenzing-Hillary Airport, Lukla stadig som en verdens sværeste lufthavne at lande (og lette) i.

Vi kan godt lide at vandre med rygsæk og telt. Vi har været på trekking i Nepal, tramping i New Zealand, fjeldvandring i Norge, bjergvandring i Alperne og gået rundt om Silkeborg søerne i Midtjylland.

Lige nu går de fleste ture til Legoland, og vi har 2 gange været i DisneyLand, Paris.